Mynte strik pullover aura
Pullover i klassisk ribstrik fra Aiayu med høj, opretstående krave og diskret v-hals. MYNTE er fremstillet af 100% Sartuul-uld, som stammer fra en sjælden nomadisk fåreart i Mongoliet. Ulden føles dog behageligt velkendt – som den uldtype man kender fra sin barndoms sweatre. Sartuul-uld er både fnugfri og ekstremt holdbar, og bliver kun blødere og mere behagelig med tiden. Vi anbefaler derfor, at man tager den i kærlig brug for at hjælpe processen på vej. Nøjagtigt som med et par nye sko, der kun bliver bedre og bedre, efterhånden som de former sig efter deres ejer.
- 100% Sartuul-uld: en sjælden race af nomadiske får, som lever på de mongolske stepper. Ulden sources fra ’Green Gold’-projektet – et schweizisk udviklingsprogram, som organiserer kooperativer af nomadiske hyrder fra de mongolske stepper. Projektet hjælper hyrderne med at bevare deres traditionelle livsstil ved at fremme produktionen af fibre, der er forankret i mongolske håndværkstraditioner – fx Sartuul og yak-uld.
- I de fleste tilfælde er luftning af et uldprodukt nok til at opnå en frisk duft og følelse. Har du alligevel brug for at vaske dit uldprodukt, anbefaler vi håndvask ved 30 grader med et uldvaskemiddel af høj kvalitet. Læg produktet i blød i vand i 10-15 minutter. Skyl i 30 grader lunkent vand. Undgå at vride produktet, og sørg for det ligger fladt, når det skal tørre. Har du en vaskemaskine med skåneprogram, er det muligt at vaske dit AIAYU-produkt i maskinen. Dette er dog på eget ansvar, da AIAYU ikke kan garantere for de individuelle vaskeprogrammer på forskellige vaskemaskiner.
- Almindelig i størrelsen med et boxy snit. Vi anbefaler, at du vælger din normale størrelse.
- Farve Pure Soil (grå/brun)
Mærke | Aiayu |
---|