Om No9

Mode og design i høj kvalitet med respekt for miljø og mennesker

Velkommen til No9, hvor vores passion for mode, kvalitet og dansk design møder høje krav til producenterne om at tage vare på både miljø og mennesker. 

Vi tror på enkle værdier, der danner grundlaget for vores butiks eksistens.

 

Historie og Værdier 
 

Karina fra No9

No9 er grundlagt af Karina ud fra et ønske om kun at sælge produkter, hun selv kan stå inde for. 
 

På den måde vælger hun tøj, interiørprodukter, smykker, skønhedsprodukter og meget mere: Ikke blot med synet, men også ved at røre ved materialet og mærke tyngden, lytte hvordan et stoffet knitrer og indsnuse de naturlige dufte fra uld, silke og økologisk bomuld.

 

 

Passion for mode har altid været drivkraften bag butikken. Vi sætter en ære i at tilbyde tøj, der afspejler den skandinaviske kvalitet og designæstetik. For os er det et selvfølge at vælge producenter, der sørger for at både mennesker og miljø har det godt.

 

Vi er drevet af ønsket om at skabe en butik, hvor vi selv ville elske at handle. Du kan komme ind og selv mærke og prøve i vores fysiske butik i Ebeltoft, eller du kan med ro i sindet handle online, da vi selv udvælger og tester hvert produkt i mindste detalje.

 

Skandinavisk Stil og Design

Vores produkters stil og designfilosofi er dybt forankret i det skandinaviske. Vi prioriterer naturlige farver, tidløse designs og komfort. Vi tror på at tilbyde tøj, der kan bruges i årevis, fordi kvalitet aldrig går af mode. Det er luksus-boheme, der passer perfekt både til hverdag og fest.

 

Vores tøj kan holde i lang tid

Vi mener, at mindre kan være mere. Vores udvalg omfatter nøje udvalgte brands som Aiayu og Skall Studio, kendt for deres høje kvalitet. Aiayu tilbyder endda en 5-års reparationsgaranti på deres strik, hvilket afspejler vores mål om at tilbyde tøj, der varer i mange år. Vi tror på det simple liv med luksus til hverdagen.

 

Brands og Kvalitetsstandarder

Vi arbejder med danske mærker som Aiayu og Skall Studio, fordi vi ved, at disse brands vil gå virkelig langt for at overholde deres og vores høje standard.

 

Vi vælger vores produkter med omhu og tester nye mærker, før de kommer ind i butikken. Derfor kan du være sikker på, at vores sortiment lever op til vores høje kvalitetsstandarder.

 

Vi har desuden en række andre brands – Fælles for dem alle er, at de lever op til vores høje standarder, når det kommer til kvalitet, æstetik og ansvarlighed.

 

Miljøvenlige Valg

Mode påvirker miljøet, men vi kan alle hjælpes ad, for at mindske denne påvirkning.

 

Vi sælger vedligeholdelsesprodukter fra Steamery, der kan friske dit tøj op ved hjælp af damp, som forlænger tøjets levetid ved at undgå hyppige vaske. 

 

Vi tilbyder også en dansk hudplejeserie, Aiia Care, som er certificeret og fri for parfume og andre unaturlige stoffer, og som holder huden sund med naturlige ingredienser.

 

Kvalitet og Materialer

Vi prioriterer rene naturmaterialer som økologisk silke, bomuld og uld. Alle materialer er omhyggeligt udvalgt og certificeret for at sikre høj kvalitet og et lavere miljømæssigt aftryk. For eksempel har Skall Studio certificeret økologisk denim.

 

Vi tilbyder også smykker fra Sorelle Jewellery og boligtekstiler fra Aiayu, alt i rene naturmaterialer og afdæmpede naturlige farver. 

 

Når vi vælger produkterne, er der altid fokus på sanserne, fra synet af afdæmpede farver til følelsen af bløde håndklæder og lyden af knitrende lagner. 

 

Menneskerettigheder og Etisk Produktion

Vi er stolte af vores samarbejde med mærker som Aiayu, der producerer tasker håndlavet af kvinder i Bolivia. Du kan endda finde kvindernes initialer inde i de hæklede tasker. Alle deres strik er desuden markeret med kilden til garnet, hvilket gør produktionskæden synlig og mere gennemskueslig for forbrugeren.

 

Vores kunder

Vi har kunder i alle aldre, primært fra slut-20'erne til 70'erne, og endda konfirmander, der ønsker varige gaver. Vores typiske kunder sætter pris på god kvalitet, økologi, bæredygtighed og socialt ansvar. De stiller spørgsmål om produktets sammensætning, produktionssted og kvalitet.

 

Det er med andre ord modebevidste personer, som også er bevidste om deres ansvar over for både planet og mennesker.

 

Stilen er enkel, behagelig, blød og i tidløse farver, og vi hjælper kunderne med at opbygge en garderobe, hvor alt passer sammen og kan bruges i mange år.

 

Vores mest populære produkter

Strik og skjorter fra Aiayu, Skall Studio samt vores nye denimkollektion er blandt vores mest populære produkter. De tiltrækker kunderne med deres ekstraordinære pasform, kvalitet og stil, og vores trofaste kunder vender tilbage, da de ved, at vores produkter aldrig går på kompromis med kvaliteten.

 

No9 nu og i fremtiden

Siden starten har vi udvidet vores fysiske butik for at give vores produkter mere plads og synlighed. Vores vision er at opretholde en smuk fysisk butik og en flot webshop, så vores kunder kan opleve vores produkter på både nært hold og online. Vi ønsker, at vores kunder kan mærke kvaliteten og skabe forbindelse til vores produkter.

 

Hos os handler vi om mere end blot tøj. Vi handler om at tilbyde dig tidløs kvalitet og en forbindelse til naturen og menneskeheden. 

 

Velkommen til No9